Møde i udvalget d. 15. marts 2021
18. Udviklingsmuligheder for Halsskov Havn (D)
Sagsnr.: 330-2021-17162 Dok.nr.: 330-2021-77674 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte, hvordan en del af det kommunale
areal ved Halsskov Havn skal udvikles.
Sagens
indhold
Der har gennem flere år været arbejdet med forskellige
visioner for området ved Halsskov Havn baseret på den attraktive beliggenhed
ved vandet og stedets historiske betydning. De gamle færgelejer er i dag
udviklet til vandsportscenter, men det resterende areal har endnu ikke fundet
anvendelse. Den seneste visionsplan for området fra 2018 lægger op til
udvikling af boliger på et 6,6 ha stort areal mellem vandsportscenteret og
eksisterende parcelhusområde langs Revvej. Arealet fremstår i dag ubebygget og
tilvokset med skov.
Økonomiudvalget har den 18. januar 2021 taget stilling til,
om arealet skulle sendes i fornyet udbud i forhold til visionsplanen, eller om
der skulle undersøges andre muligheder for anvendelse af arealet. Udvalget
besluttede, at Administrationen skal udarbejde oplæg, hvor kommunen selv går
videre med udnyttelse af området. Ø opfordrede til, at der også gives mulighed
for almene boliger på arealet.
Administrationen har skitseret tre idéer til, hvordan
arealet kan udvikles. Idéerne beskrives kort nedenfor og er illustreret i
vedhæftet bilag. De tre idéer og bilaget skal ses som et dialogoplæg mere end
et udtryk for konkret planlægning.
Idé 1: Mangfoldigheden
Grunden har en placering, hvor den skal optage sammenstødet mellem flere forskellige byfunktioner: Vandsportscentrets aktiviteter og dynamik mod vest, det selvgroede småhusområde mod syd, parcelhuskvarteret mod øst og motorvejen mod nord. Dertil kommer de stedbundne forhold som udsigt, vind, strandeng og skov, støj samt risikoen for oversvømmelse.
Grunden har en placering, hvor den skal optage sammenstødet mellem flere forskellige byfunktioner: Vandsportscentrets aktiviteter og dynamik mod vest, det selvgroede småhusområde mod syd, parcelhuskvarteret mod øst og motorvejen mod nord. Dertil kommer de stedbundne forhold som udsigt, vind, strandeng og skov, støj samt risikoen for oversvømmelse.
Idé 1 lægger op til at bruge
forskelligheden som afsæt for udviklingen af et blandet boligkvarter, der
rummer 3-4 forskellige typer boliger. På den måde opnår vi en mangfoldighed af
beboere og undgår for stort boligudbud til en enkelt målgruppe.
Administrationen foreslår en udvidelse af det nuværende parcelhusområde
øst for Skovbrynet ind i det nye boligområde. Vi ved, at der efterspørges
parcelhusudstykninger i Korsør, og byggemodningen vil være relativ enkel med
stikveje og forsyning ind fra Skovbrynet. Tættest på vandet og
vandsportscentret foreslås en småhusbebyggelse, der fortsætter
karakteren fra Granskoven. Den vil appellere til en ny og typisk yngre
målgruppe, der vil bosætte sig tæt på vandet, måske endda som daglige brugere
af vandsportscentrets tilbud en (delvist) selvgroet vandsportslandsby. Her
vil mindre container-/modulbyggeri (som f.eks. Tiny Houses, Novategra, Urban
Rigging eller Container Living) synes oplagte i det tidligere havneområde.
Småhusene vokser langs kanten og ind i området fra syd og vest, i en udstykning
med små grunde eller i større parceller, der gør f.eks. mere
fællesskabsorienterede ejerformer muligt. Imellem de to områder udlægges en
naturzone, der ikke udstykkes fra start men i stedet udgør et
perspektivområde og buffer mellem bebyggelserne. Her er der mulighed for, at
bebyggelserne senere kan udvides ind i, hvis behovet opstår. Alternativt kan
der udstykkes til f.eks. tæt/lav-boliger, der kan optage overgangen
mellem boligtyperne. I den nordlige randzone kan det overvejes at udlægge areal
til en randbebyggelse af etageboliger, f.eks. 3-5 etager, der får udsigt
over området og i øvrigt kan fungere som støjværn for resten af den nye
bebyggelse.
Idé 2: Strandengen
Her tages afsæt i Arkitemas
tidligere visionsplan for området, hvor der lægges op til en åben
bygningstypologi, der er stærkt inspireret af beliggenheden i et
strandeng-område. Her er naturen det primært styrende. Det kan overvejes, om
småhusbyggeri (jf. idé 1) skal integreres i planen. Der kan lægges op til, at
området udstykkes i mindre delområder med henblik på projektsalg til mindre
bygherrer, nu hvor de større ikke har vist interesse. Slagelse Kommune forestår
selv de primære dele af byggemodningen i form af vejanlæg, terrænregulering og
i nødvendigt omfang også forsyning. En lokalplan definerer på forhånd
byggemulighederne for de enkelte delområder.
Idé 3: Feriebyen
Beliggenheden tæt på vandet med en flot udsigt, nærheden til
vandsportsaktiviteter og en central placering i landet bør være attraktiv for
anlæg af et mindre feriecenter i et samlet projekt. Slagelse Kommune står i så
fald for at få udarbejdet et visionsprospekt, der kan indgå i salgsarbejdet,
hvor efter der gennem en mægler tages direkte kontakt til en række danske og
udenlandske investorer og aktører inden for feriemarkedet. Bebyggelsen vil
typisk foreslås med en støjdæmpende randbebyggelse med ferielejligheder mod
nord og hotel/hovedbygning liggende mere centralt på grunden. Rundt om ligger
mindre feriehuse placeret frit i landskabet. Alt sammen i en arkitektur, der er
tilpasset naturområdet bedst muligt.
maritimt industrielle motiv
Retligt
grundlag
Det følger af kommunalfuldmagten, at kommunen kan igangsætte
initiativer til udvikling af kommunen.
Handlemuligheder
A. Økonomiudvalget
kan drøfte de opstillede scenarier. På baggrund af drøftelsen kan udvalget
udstikke en retning for det videre arbejde med områdets udvikling.
Vurdering
Administrationen vurderer fortsat,
at området kan udvikles som boligområde, og at det kan ske på en måde, der tager
afsæt i grundens naturrige karakter og beliggenheden tæt på vandet (idé 1 og
2). Idéen om et feriecenter (idé 3) kan også ses som et positivt
udviklingsperspektiv for Korsør, i og med at analyser har vist en begrænset
interesse for at bygge nye boliger. Her må det handle om at finde den rette
udvikler.
Når udvalget har drøftet
mulighederne, kan arbejdet med områdets udvikling igangsættes. Afhængig af
drøftelserne planlægges indsatsen, f.eks. i forhold til, om der skal udarbejdes
analyser og businessplaner, eller om der er brug for mere prospektlignende
materiale, eller om vi går direkte videre med ny lokalplanlægning. Bemærk i den
forbindelse, at området skal være taget i brug inden 1. september 2026, grundet
Miljøstyrelsens frist for fredskovspligt. Hvis der ønskes en ændring af
anvendelsen til f.eks. feriecenter, vil det kræve nærmere undersøgelser af
betingelserne for ophævelsen af fredskov, da den umiddelbart forudsætter
anvendelse til boligformål.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil umiddelbart være udgifter til eventuelle analyser og
særlige planlægningsopgaver/visualisering, byggemodning, eventuel
omlægning/udvidelse af veje og stier, salg gennem ejendomsmægler, og etablering
af erstatningsskov.
Salg af arealer/grundstykker/parceller vil generere
indtægter. Der foreligger ikke nogen skøn på nettoprovenu baseret på det
nuværende grundlag.
Tværgående
konsekvenser
Udvikling af området kan få indvirkninger i forhold til
Erhvervs- og Teknikudvalget vedrørende eksempelvis udvidelse af veje og stier i
området, samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget hvad angår områdets
plangrundlag.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at sagen drøftes.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 15. marts 2021:
Fraværende:
At 1 - Drøftet.
Idé 1 anbefales med inspiration fra Strandengen og Tiny
Houses.